23-04-25 - Chapter 2 - The Church of Barovia - Session Recap¶
Asli's Recap¶
Vågner i borgmesterens hus, går med til at bære kisten. Lucian går bag ved og lader som om han laver noget, som undskyldning for ikke at bære kisten med Kolyan Indirovich. Vi går igennem byen og tiltrækker folks opmærksomhed, som de er ved at rydde op efter nattens strabadser. Vi ankommer til kirken, hvor kirkefadderen ikke svarer. Dog kan Straff høre svag snakken indendørs. Vi går ind i kirken, og foran alteret sidder en skikkelse der beder en bøn. Dette er fadderen, som virker opgivende. Han føler sig forladt af sin gud, morgenherren, og føler sig ikke ret til at velsigne begravelsen. Da gruppen kigger sig om ser kirken ravageret ud, og faderen bærer ikke sit hellige symbol. Han havde givet dette til sin søn inden sønnen drog ud på slottet. Dette var en afbildning af solen, lavet på bronze. Han fortæller dog, at hans søn vendte tilbage til kirken dagen efter sin tur mod slottet. Han blev lukket ind, men det viste sig at han var en vampyr. Heldigvis nåede Donavich at lukke ham ned i kirkens krypt. Da Fader Donavich ikke kan fuldgøre begravelsesritualet uden sit hellige tegn går gruppen med til at gå i krypten og dræbe sønnen. Ismark, Ireena og faderen bliver i kirken.
I krypten hører gruppen en stemme i mørket, og få af dem ser skikkelsen sidde kravlende på væggen. De genkender skikkelsen som Doru, Donavich's søn. Han forklarer, at han ikke ønsker at leve i hans nye tilstand som vampyr. Han vil dog gerne kunne bevise for sig selv og sin far, at han stadig er Doru, og ønsker at gruppen hjælper ham med at bevise at han modstå lysten til blod.
Adspurgt fortæller Doru gruppen, at han var naiv da han konfronterede Strath og at hans medoprører hurtigt blev slagtet. Det virkede til, at Strahd vidste, at de ville komme. Strahd transformerede Doru til en vampyr-yngling, og blev tvunget til at drikke sine venners blod. Han fortæller derudover, hvordan han har observeret Strahd, og giver nedenstående tips and tricks ift. at besejre ham. Doru fortæller desuden, at han havde opdaget at en anonym rejsende kaldet 'Alanik' i virkeligheden var Rudolph Van Richten, og han pressede ham til at medvirke i oprøret mod Strahd. Han håber, at Van Richten slap væk. Han forklarer også hvor gruppen kan finde Van Richtens gemte skat.
Dorus ønske om at kunne bevise sin menneskelighed diskuteres i gruppen. Straff og Asli gør sig klar på at give modsvar hvis Doru pludselig skulle angribe, i mens Lochlan gør klar til at skære i sig selv, for at drage blod. Så snart Lochlan skærer hul i sin finger klynker Doru. Han spænder og vrider i kroppen, og beder i desperation til Morgenherren. Gruppen står beredte, men som et mirakel formår Doru at modstå mørkets onde. Han kaster hans fars hellige tegn til gruppen, og fortæller at han ønsker at snakke med hans far inden gruppen må gøre det af med ham. Asli går op af faldlemmen og beder Fader Donavich tage afsked med sin søn. Faderen er tøvende, men går med i krypten. Doru trygler hans far om at bringe ham afslutning, men Faderen bukker under og løber i frygt og panik op i kirken igen.
Gruppen overtager derfor det pålagte ansvar. Lucian beder en sidste bøn, Asli gør klar til det uforudsete, Lochlan læger sin lillefinger, alt imens Straff lægger an til at håndtere den nyudklækkede vampyr med respekt. Selvom Doru har svært ved at styre sine impulser formår Straff at stikke en træpæl i hjertet af vampyren, som uden at gøre modstand falder til jorden.
Gruppen forbereder, sammen med Ireena, Ismark og Faderen de to begravelser; både for borgmesteren og for Doru. Kisterne bæres udenfor, og de største af samlingen graver respektive huller. Faderen, Ismark og Ireena siger deres sidste ord, først til borgmesteren og herefter Doru. Gruppen giver også kortvarigt afsked, inden kisterne dækkes af jord. Ismark kaster Gentle Repose på ligene inden han selv hjælper til.
Faderen går i kirken og ringer med kirkeklokkerne, og ceremonien er ovre. Asli og Lochlan går mod østbarrikaderne, for at se om de kan opsnuse lidt guld fra Bildraths lig. Lucian og Straff spørger faderen til hans nu afdøde søn. Fader Donavich ved ikke meget om Doru's oprør, men hvis gruppen søger sikkerhed, anbefaler han, at de tager til Skt. Markovia klostret, der befinder sig i byen Krezk.
Ved østbarrikaderne er landsbyboerne ved at samle de dødes lig, dog kun de som tidligere var mennesker. Asli stiller sig op, og i mens hans reciterer sangen "Antians ankomst", som er understøttet af et silent image af antian, formår Lochlan at stjæle både guld og remedier fra Bildrats lig i vognen.
Fætrene går tilfreds tilbage mod de andre i gruppen i borgmesterens hus. Lucian spørger Ismark ind til anbefalings-brevet fra Kolyan, og håber på at få en opdateret version af den nuværende borgmester. Ismark hjælper med dette. Efter gruppen har short-restet i huset fortæller Ismark, at han ikke har set Ireena, men at hun højst sandsynligt er gået til en høj nord for byen (Lugdanas høj), hvor vi kan prøve at finde hende. Han efterlader os i alt 10 rationer, og giver os derudover 50 gp, udleveret til Lucian. Disse deles ud blandt gruppen.
Gruppen går nordpå mod højen, i håb om at finde Ireena. Omkring højen gror flere forårs-friske blomster, og på toppen af bakken sidder Ireena og er tydeligvis ved at grave noget op. Lochlann sender sin ugle, Ulla Omringet, i en trækrone ved siden af, og kan igennem uglens øjne se at hun graver efter et skrin. Heri er der et sølvarmbånd med ædelsten, en presset blomst i et stykke pergament, enm halskæde af træ samt et lille stykke stof med blomstermønstre på. Gruppen går hende nærmere, og da hun opdager dem forklarer hun, at indholdet i skrinet er hendes sidste minde fra hendes biologiske mor. Hun tilbyder sølvarmbåndet til gruppen, og Asli tager i mod det. Det er indgraveret fra Tatyana (Må du finde lyset i mørket). Ireena udtrykker bekymring for fremtiden, men kan snakkes til ro. De følges alle tilbage til huset, hvor Ismark står klar til at sende Ireena og hendes følge afsted. Taskerne pakket og med nyfundet mod og stolthed tager de afsked med Ismark, og tager kurs mod Madam Eva ved Tser-dammen.